Udstiller i Bellahøj Kirke
Bodil Blankholm, der er medlem af Kunstnerklubben2700, havde fernisering i Bellahøj Kirke i fredags.
Hun har aldrig lært at male ej heller tegne, men kastede sig frygtløs ud i maleriet, da hun gik på efterløn i 2010. Bodil bruger som oftest, glade farver og meget forskellige motiver og stilarter. Hun elsker at lege med nye teknikker, ikke altid med succes – siger hun, men lærerigt.
Bodil donerer kr. 20-50-100, pr solgt maleri (efter størrelse på maleriet) til
Lokalafdelingen for Hals og Mundhuleopererede (kræftopererede).
Bodil Blankholms udstilling kan ses i Bellahøj Kirke, Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj i september og oktober i kirkens åbningstider.