Kulturnatten byder på mange spændende aktiviteter i 2700 området

Københavns største årlige endagsbegivenhed folder sig ud over hele byen fredag den 11. oktober kl. 18-23 og igen i år sænker Kulturnatten sig også over Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj.

 

 

Til Kulturnatten kan både store og små opleve byen på en ny måde med
særarrangementer, der kun finder sted en enkelt aften. Det eneste man behøver, er et
Kulturpas, som giver fri transport med det offentlige og adgang til alt.
Når Kulturnatten forgrener sig til Brønshøj igen i 2024 forvandler den både velkendte og
hemmelige steder i bydelen til oplevelser. Brønshøj bliver vendt på vrangen med alt lige
fra plantekoncert, kunst, håndværk, lysende bygninger, hjemmelavet mad, en
guddommeligt god totaloplevelse i vandtårnet og meditative toner og tankevækkende
ord og oplevelser i de lokale kirker. Alt sammen kun for en enkelt aften. Og har man mere i sig, så venter der over 250 events i resten af Københavnsområdet.

Tommelise og den eventyrlige tråd i Tingbjerg
Bibliotek\Kulturhus.
I Tingbjerg blomstrer fællesskabet frem i mødet
mellem mennesker, der arbejder kreativt med
deres hænder sammen med andre. Til


Kulturnatten opstår synergien mellem kunst,
håndværk, hjemmelavet mad, frivillighed,
broderi og fællesskab. Oplev H.C. Andersens
eventyr Tommelise som dukketeater, nyd
smagsprøver fra Café Mors Varme Hænder og prøv at sysle i værkstedet med Igne Oya.

Lys og skygger i BRØK – Brønshøj Kulturhus
Med computere, synths og hjemmelavede
maskiner byder kunstnerne Bo Thorning,
Anders Børup og Andreas Wetterberg på en
interaktiv elektronisk plantekoncert, som
udvikler sig over hele aftenen. Elektroder

forbundet til den voksende samling af planter
omdanner berøring på blade og grene til lyd.
Lydlandskaber, rolig natur og mekaniske beats
mødes i et kontemplativt sanseunivers. På værkstedsloftet tænder lokale kunstnere UV
lampen til en workshop i den gamle fotografiske teknik cyanotopi. Lysfølsom emulsion
eksponeres for kunstigt UV-lys og plantedele fremkaldes i klare blå nuancer. I
tekstilværkstedet forvandles garnrester til smukke lampeskærme, som flytter ind i BRØK
bagefter. I caféen er der Kulturnatten-menu.
Lysdesignerne ULLO skaber sprækker af lys i efterårsmørket både ved Tingbjerg
Bibliotek\Kulturhus og ved BRØK.

Skærsilden i Vandtårnet


Hovmod, misundelse, vrede, dovenskab,
grådighed, fråseri og utugt! En syndig
kulturnat venter. En totaloplevelse med dans,

opera , teater, musik og hele 30 medvirkende
kunstnere venter i Brønshøj Vandtårns
katedrallignende rum, hvor de syv dødssynder
fra Dantes “Den guddommelige komedie”
bliver vækket til live.

Man kan kigge ind lige, når
man vil, men for den helt særlige Kulturnatten
oplevelse anbefaler arrangørerne, at man er
der kl. 19.00 eller kl. 21.00 til et guidet omvisning med Virgil, fængslets hovedvagt. Kl.
20.20-20.50 er der “Dante for begyndere” – en samtale med studerende fra Københavns
Universitet.

Ord og toner i mørket
Smukke og utraditionelle Bellahøj Kirke slår
dørene op til en meditativ aften, hvor stilheden
veksler med ord og toner i mørket. Du kan


tænde lys foran ikonerne, slå dig ned for en
stund og lytte til kirkens musikere, når de
nænsomt bryder stilheden med sprøde toner
og indtrængende ord, der taler til hjertet.
Gratis varm suppe til alle!

Bibelhistorier med Vigga Bro, koncerter og
højskolesang i Husumvold Kirke

Vigga Bro tager publikum med på en rejse i
fortællekunstens fascinerende univers, når hun
fortæller de største historier fra bibelen tilsat
musikalske indslag og fællessang fra
Højskolesangbogen.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg støtter et udvalg af bydelens arrangementer og har i flere år
arbejdet med at få Kulturnatten til Brønshøj:

For mere info se arrangørernes hjemmesider eller broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk.
Kulturpas købes på kulturnatten.dk eller i 7-Eleven butikker i hovedstadsområdet.