Knivstikkeri på Shell tanken i Brønshøj
En ung ekspedient som arbejder på Shell tanken, Frederikssundsvej 174 i Brønshøj blev tirsdag eftermiddag stukket ned. Københavns Politi fik alarmopkaldet kl. 16.31 og var hurtigt på stedet sammen med en ambulance. Den unge mand røg hurtigt på operationsbordet efter knivstik i maveregionen. Overfaldet bevirkede, at Frederikssundsvej var spærret en rum tid i begge retninger, da politiet forsøgte at finde spor efter gerningsmanden. Politiet mener ikke, der var tale om et røveri.
Endnu omkring 21.30 tirsdag aften var politiet til stede i området.