Kønt var det ikke, da Danmarksseriens to bedste hold mødtes
På forhånd var man lidt betænkelig overfor dagens topkamp mellem Brønshøj – Holbæk på Tingbjerg Ground. For netop Holbæk har en tendens til at stikke en kæp i hjulet på de nærmeste konkurrenter, når det gælder. Men der var gensidig respekt hos de to hold, så nogen køn og velspillet kamp blev det langtfra. Derfor var uafgjort – ligesom tidligere på året i Holbæk i orden.
Det betyder i hvert fald, at afstanden mellem de to klubber blev bevaret.
BB kom bagud efter 23 minutter, men et selvmål af Holbæk umiddelbart efter bragte balance i regnskabet. Det hele ser godt ud for de sortgule, som indtil nu har haft en forrygende sæson.
Næste opgave er mod det eneste hold, som har besejret BB, når Roskilde KFUM kommer på besøg. Det sker .lørdag den 15. oktober kl. 14.00 på Tingbjerg Ground.