Krudtuglen genopstår som ny "Balkan-restaurant"

Efter at have stået til salg og til leje gennem snart et års tid, kan netavisen i dag fortælle, at Krudtuglen nu genopstår men i helt ny indpakning.

Begrebet “Balkan-restaurant” vil utvivlsomt blive endnu mere kendt, når de nye restauratører slår dørene op i Husum. Her vil nemlig først og fremmest blive serveret mad med inspiration fra Balkanlandene, og det er man meget sikre på vil være en succes lige fra starten.

På nuværende tidspunkt har man givet det udvendige af den gamle restaurant en tiltrængt makeup, og man er i fuld gang med det indvendige.

Vi skal nok vende tilbage, så snart der er mere om det nye spisested !