Sommer tilbageblik: - og så var der "Skandalen om Brønshøjs biografbevilling"

Her ses ejendommen med indgang til Brønshøjs første biograf på Frederikssundsvej 150. Den oprettedes i 1917, og digteren Johan Skjoldborg havde bevillingen. I dag er der restaurant på adressen, men selve biografbygningen findes stadig, man behøver blot at gå ind i gården for at se den.

Tekst: Finn Olsen

Brønshøj var i starten af 1900-tallet netop blevet indlemmet i Københavns kommune, men havde stadig præg af landsby. Dengang var det sjældent, at bydelen kunne trække overskrifter i de landsdækkende aviser. Men i 1908 skete det alligevel. Det var en sag, der havde tråde til en af Danmarkshistoriens største svindelskandaler, og med personer, der formåede at bringe Kongen på kant med sin minister.

Skandalen om biografbevillingen

I maj 1908 kunne Politiken som det første dagblad fortælle, at justitsminister Alberti havde ”lykkeliggjort” Henry A. Heimann med en bevilling til at drive biografteater i Brønshøj. Andre dagblade kunne tilføje, at Heimann var forhenværende journalist på datidens ”smudsavis”, Middagsposten, men nu skulle være medredaktør af ”Socialistisk Arbejderblad”, som yderliggående socialister netop var ved at starte.

facadetegning for Frederikssundsvej 150 sammen med facadetegningen til biografen sammen.

Sagen vakte stor opsigt, da der var forlydender om, at Alberti som justitsminister med rund hånd havde givet teater- og biografbevillinger til personlige bekendte. Året før havde justitsministeren frataget den berømte filmmand og stifter af Nordisk Film, Ole Olsen, en bevilling til at drive biograf i København og havde i stedet givet bevillingen til sin kones veninde.

Dagbladet Dannebrog, der var grundlagt af Alberti selv, var hurtig til at kaldte sagen fra Brønshøj for en ”røverhistorie”. Avisen havde spurgt Justitsministeriet om sagen, og her kendte man intet til en biografbevilling i Brønshøj. ”Det er der ingen, der vil tro”, påpegede dagbladet Social-Demokraten. ”Offentligheden kender hr. Albertis benægtelser”.

Alberti i to forskellige roller

Bevillingen til biografteater i det stærkt voksende Brønshøj med de mange søndagsbesøgende københavnere måtte være særdeles værdifuld, og Social-Demokraten var ikke i tvivl om, at favoriseringen af Heimann måtte være sket efter højere ordre eller indflydelse.

Social-Demokraten kunne desuden berette, at Heimann selv havde offentliggjort en erklæring om, at han ikke bare havde fået bevillingen, men at han også havde sprunget seks ældre ansøgere over. Dette var særligt bemærkelsesværdigt, da Politidirektøren i København tidligere havde oplyst, at biografbevillinger blev tildelt efter et strengt anciennitetsprincip. Dette princip var ifølge politidirektøren kun tidligere blevet fraveget i et enkelt tilfælde – nemlig da justitsministeren egenhændigt udpegede afløseren til Ole Olsens biografbevilling.

Svindelsagen

Sagen om biografbevillingen i Brønshøj opstod på et tidspunkt, hvor Alberti var udsat for stærk kritik for at misbruge sin myndighed til at skaffe sig personlige fordele. Samtidig var der vedholdende rygter om økonomiske uregelmæssigheder. To statsrevisorer havde kort tid forinden været på uanmeldt besøg i justitsministeriet for at se på regnskabsbøgerne i Albertis aflåste pengeskab. Alberti havde hidset sig voldsomt op over, at hans ære var blevet krænket ved deres mistillid. Han rakte dem nøglen pengeskabet med ordene: “Mine herrer, hvis De åbner dette skab nu, er jeg ikke landets justitsminister længere”. Det skræmte dem så meget, at de undskyldende trak sig ud af hans kontor. Senere skulle det vise sig, at der var en sandhed bag Albertis ord.

I 1927 flyttedes biografen til Frederikssundsvej 127 – Brønshøj Teater, som her ses på billedet.

I løbet af foråret blev angrebene på Alberti stadig mere nærgående, og den 24. juli 1908 trådte han tilbage som justitsminister. Det fik dog ikke skriverierne om økonomisk urent trav til at stoppe, og sagen kulminerede den 8. september 1908, hvor Alberti meldte sig selv til politiet. Han endte med at erkende sig skyldig i underslæb og dokumentfalsk for 15 millioner kroner. Beløbet vil i dag svare til næsten 1 mia. kr. Pengene var bl.a. tabt på spekulation i guldmineaktier.

Middagsposten

Middagspostens redaktør var tidligere blevet idømt en fængselsstraf for avisens skriverier. Han havde søgt benådning, men justitsminister Alberti havde afslået ansøgningen. I stedet gav justitsministeren løbende udsættelse med afsoningen af straffen, og på den måde havde Alberti hele tiden en klemme på redaktøren. Efter Albertis fald valgte redaktøren at flygte til Sverige for at undgå fængselsstraffen. Heimann blev Middagspostens nye redaktør. Hans Socialistisk Arbejderblad havde haft et kort liv, og der var rygter om, at bladet i virkeligheden havde været finansieret af ”højresindede storkapitalister” for at skabe splittelse i arbejderbevægelsen.

I juli 1909 bragte Middagsposten en satirisk artikel om ”Den afrikanske struds”. Artiklen havde tydelig adresse til Amalienborg og Kongen. Den førte til, at Heimann blev arresteret for majestætsfornærmelse, og han blev dømt 4 måneders fængsel ”på sædvanlig fangekost”.

Straks efter dommen søgte Heimanns Kongen om benådning. Ansøgningen blev afslået, og det fik Heimanns far til personligt at søge audiens hos Kong Frederik den 8. Heimanns far kunne bagefter fortælle, at Kongen havde fundet artiklen ganske harmløs og latterlig, og at han derfor var venligt stemt overfor en benådning. Sagen endte da også med, at Heimann efter endnu en ansøgning fik en betinget benådning.

Vel ude af fængslet skrev Heimann et takkebrev til Kongen. Brevet afstedkom, at Kongen anmodede Heimann om at indfinde sig til audiens på slottet. Efter audiensen beskrev Heimann sit møde med Kongen som hjerteligt. Han kunne også fortælle, at Kongen havde nævnt, at sagen om majestætsfornærmelse var blevet rejst mod hans vilje og viden.

Ti år senere flyttede biografen – nu Bella Bio – til Frederikssundsvej 175 – som mange sikkert husker

Heimanns beskrivelse af Kongens udtalelser blev taget som udtryk for en uoverensstemmelse mellem Kongen og justitsministeren. Det fik straks justitsministeren til søge audiens hos Kongen. Han truede Kongen med at ville træde tilbage, hvis ikke der kom et ”højofficielt” dementi. Dette dementi kom bare et par timer senere. Kongehuset fremhævede heri, at der ikke ved Heimanns audiens var faldet udtalelser, der ville kunne udlægges som om, Justitsministeren ikke vedblivende var i besiddelse af Hans Majestæts fulde tillid.

Over de følgende år blev Heimann som redaktør ramt af en række sagsanlæg, som bl.a. ”Foreningen mod Smudspressen” stod bag. I juni 1911 stod Heimann overfor både bøde- og fængselsstraffe, og han valgte derfor samme løsning som sin forgænger – han flygtede til Paris for at undgå sin straf. Heimann kom dog alligevel til at afsone sin fængselsstraf i 1915, da han under 1. verdenskrig vendte hjem til Danmark med sin familie.

Brønshøjs første biograf

Heimanns biograf i Brønshøj blev aldrig en realitet. I 1915 begyndte politidirektøren at annoncere efter ansøgere til biografbevillingen i Brønshøj, men først i 1917 blev der fundet en ansøger, som kunne finansiere indretning og drift af et biografteater. Det blev forfatteren Johan Skjoldborg.

Første film i Brønshøj Biografteater

Biografen blev opført som en tilbygning til ejendommen Frederikssundsvej 150. Biografsalen var på kun 100 m2, men rummede alligevel 252 tætsiddende bænkepladser. I 1927 flyttede biografen til Frederikssundsvej 127, og endelig i 1937 åbnedes Bella Bio, som mange stadig vil kunne huske.

Finn Olsen