Husum fik 2-2 ude mod B.1960 - læs om kampen her ..
Det har bestemt heller ikke kørt for Husum dette efterår. To sejre, to uafgjorte og hele otte nederlag er det blevet til. Og målscoren ? Ja 14-29 og bare otte point. Når man kender Husums ambitionsniveau, så er vi helt sikre på, man heller ikke har det særlig godt hos de blåhvide.
Vi bringer her et nærmere referat fra lørdagens kamp.
Hjemmeholdet startede meget lavt og afventede, hvad der skete. Husum ville mest, og der opstod flere chancer, men bolden ville ikke ind.
60’erne havde ikke meget at byde på, og Husum visteklart de bedste takter, men som så mange andre kampe i denne sæson, så blev man straffet ved den mindste fejl. Blandt andet ved kampens første mål. Bolden var på vej ud over Husums mållinje, da 60’er spilleren gik hårdt i ryggen på en af de blåstribede spillere. Dette overså dommeren, og efter en heldig retur scorede 60’erne til 1-0 i det 38 minut.
Små fem minutter senere fik Husum flere indkast, som var blevet kastet langt i den første del af halvlegen, men denne gang blev det kastet kort, hvor Alex sparkede bolden ind i hovedet på Sander Lindboe, der headede udligningen ind til 1-1, som også var pauseresultatet.
62 minutter ind i anden halvleg fik 60’erne et frispark på siden af feltet. Det blev sparket det hårdt ind over, og her hoppede bolden mellem venner og fjender og røg i nettet til 2-1.
Umiddelbart efter fik 60’erne igen bolden i nettet, men der blev vinket for offside.
Husum sad på det hele resten af kampen, men 60’ernes keeper havde flere kæmpe redninger og holdt dem inde i kampen. I det 93. minut slog Husum bolden ind i feltet og uheldigvis for hjemmeholdet, ramte den en af spillernes arm, hvilket udmøntede i et straffe, som Magnus Andresen sikkert omsatte til 2-2.
Der kom i det mindste et point på kontoen i sæsonens næst sidste kamp, og dette agter de blåhvide at følge op med en sejr i den sidste kamp, som spilles fredag aften kl. 18:30, hvor Vigerslev kommer på besøg.
Alle Husum folk opfordres til at kigge forbi og støtte drengene. Formkurven er stigende og humøret er højt.
Bells servere igen god hjemmelavet mad, det er jo Mortens aften, så der er selvfølgelig and menuen.
Man skal huske at bestille i god tid.