Sengespecialisten har fået en god start i bydelen
SengeSpecialisten fik en festlig åbning, da man fredag den 6. marts slog dørene op på Frederikssundsvej 272. Mange havde indfundet sig i håbet om at benytte nogle af de spændende åbningstilbud, man havde på plakaten. Og lige på slaget 10 åbnede den ene af de to “rådgivere i søvn”, som til daglig kommer til at styre butikken, Dieter Funck. Gennem hele dagen var der livlig trafik på hjørnet af Frederikssundsvej og Kobbelvænget, så man kan godt betegne åbningen som en lovende start.
SengeSpecialisten pynter i gadebilledet – ikke mindst når mørket falder på. Dejligt at bydelen endelig har fået en ny detailbutik – ikke mindst når man ser de mange tomme butikslokaler på hele Frederikssundsvej.