Opfordring til alle i Tingbjerg - bliv testet for Corona nu !

 

Smitten er høj i Tingbjerg lige nu, og Københavns Kommune anbefaler, at alle i kvarteret bliver testet for COVID-19 hurtigst muligt.

Man kan blive testet i et pop up testcenter i Tingbjerg Pensionist Center, Ruten 20, 2700 Brønshøj.
Der er åbent fra torsdag den 18. til onsdag den 24. marts. Alle dage fra kl. 14-20.
Testen er en PCR-test med podning i halsen, og det er for alle fra 2 år. Husk sundhedskort, mundbind og afstand.