Opvarmning til Tour de France på et hjul i Pilegården

Tour de France nærmer sig. Søndag den 8. maj. kl. 10 – 11.20 kan man kigge forbi Brønshøj Torv og varme op til touren med en monocykel-optræden og selv få sig en prøvetur.

I sommeren 2022 afholdes Tour de France Grand Départ i Danmark med København som officiel startby. Det bliver en af de største sportsbegivenheder, der er blevet afholdt i Danmark. Overalt i landet bliver der varmet op til den store begivenhed og også på Brønshøj Torv, hvor lokale børn kan teste deres balance af og se en gratis optræden.

Denne dag kigger Jægerspris Cykelartister forbi med en monocykel-optræden og efterfølgende workshop for børn. Det er gratis og der er ingen tilmelding – man dukker op og gerne med sin egen cykelhjelm under armen.

Det sker også i Brønshøj:

Torsdag den 5. & fredag den 6. maj kl. 10 & 12.30

Lørdag den 7. maj & søndag den 8. maj kl. 11 & 13 / Bellahøj Friluftsscene

Cirkus Vanløse:

Den magiske kuffert

Elever fra Cirkusskolen i Vanløse inviterer til cirkusforestilling med optrædener, der inkluderer trapez, akrobatik og masser af monocykler.

Pris: 50 kr. for børn og voksne (Billetto)

Gratis for skoler og institutioner ved tilmelding på cirkuspanik.dk

Lørdag den 7. maj kl. 11-13 / Brønshøj Bibliotek

Lydperler:

Cykelmyggen og Dansemyggen

Fælles lydbogslytning af Flemming Quist Møllers klassiker om Cykel Myggen Egon og Dansemyggen kombineret med perleplade-krea-hygge.

Gratis. Ingen til melding – bare duk op

Søndag den 8. maj kl. 10-11.20 / Brønshøj Torv (boldburet v/ legepladsen)

Workshop og show:

Cykelartisterne

Monocykel-optræden og workshop for børn og voksne med Jægerspris Cykelartister

Gratis. Ingen tilmelding – bare duk op

Torsdag den 19. maj kl. 19/ Fysiklokalet, EnergiCenter Voldparken

Filmvisning:

En forårsdag i helvede

– poetisk cykeldokumentar af digter og filmskaber Jørgen Leth

Gratis. Arrangeret af Husum Bibliotek

Tirsdag den 31. maj, kl. 19-20.30 / Caféen, EnergiCenter Voldparken

Litteratursalon:

Fransk aften med Houellebecq, vin og snacks

Oversætter Niels Lyngsø gør os klogere på en af Frankrigs mest berømte og berygtede forfattere.

Pris: 20 kr. + gebyr (Ticketbutler.io). Billetten inkluderer et glas vin/limonade.

Arrangeret af Husum Bibliotek

Torsdag den 2. juni, kl. 19-20.30 / Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus

Foredrag:

Tonny Vorm i samtale med Matti Breschel om bogen ‘Tre uger i juli’

Hør personlige historier fra verdens største cykelløb.

Gratis

Tirsdag den 7. juni kl. 10-11.30 / Rytterskolen

Cykelfælleskabet på tour

Slut dig til feltet af seniorer fra Brønshøj, som ikke bare fører på point i livets skole, men også er hinandens bedste hjælperyttere.

Gratis. Ingen til melding – bare duk op med cykel og cykelhjelm

Torsdag den 30. juni – lør. 2. juli / Brønshøj Torv

Brønshøj Sommer Jazz

Årets koncertprogram krydres med franske toner og cyklerier.

Gratis. Ingen tilmelding – bare duk op