Rema 1000 i Husum støtter Brønshøj Torvs juletræ med stort beløb

Folkene bag det årlige traditionelle juletræ på Brønshøj Torv får det ikke ligefrem lettere med årene. Men heldigvis er der stadig lokale butikker, som støtter økonomisk og bakker op om juletræstændingen. Og nu har REMA 1000 i Husum lige bidraget med 24.000 kroner.

Købmand Thomas Skov-Frederiksen – vi hjælper gerne, når der er mulighed for det

– De kommer på et meget tørt sted, fortæller Mia Petersen på vegne af Brønshøj Juletræs Forening. Vi får lukket nogle huller med de penge, så nu har vi stort set det hele på plads til den 29. november, hvor tændingen finder sted. Det er blevet sværere og sværere med årene at samle penge ind til formålet, men vi er så dybt taknemmelige over de butikker, som stadig er med. De deltager enten med et kontant beløb eller med sponsorgaver – og vi er glade for begge dele, slutter Mia Petersen.

                                                     

– Når vi har mulighed for det, støtter vi altid et godt formål, siger købmand Thomas Skov-Frederiksen, REMA 1000 i Husum, – og nu havde Brønshøj Juletræs Komite lagt billetmærke ind for lang tid siden, så det lå lige til højrebenet. Det er bestemt ikke første gang, vi har støttet med et lignende beløb, siden vi startede i bydelen for flere år siden, slutter købmanden.