Strikkedag på Rytterskolen
Lørdag den 10. juni kl. 11-13 kan man lære at forvandle sine garnrester til flotte projekter, når der bliver fejret “Verdens internationale strikkedag” i Rytterskolen på Brønshøj Torv.
For lidt over 3 år siden tog Freja Hoffgaard en beslutning om KUN at strikke i rester, og har
ikke købt nyt garn siden. Hun har i mellemtiden udviklet sine egne teknikker, og på workshoppen deler hun sine tips og tricks.
Man kan lære at ramme strikkefastheden og sætte de forskellige farver og garntyper
sammen til en helhed. Og så er der selvfølgelig masser af tid til at stille spørgsmål.
Til workshoppen i Rytterkolen tager Freja tager en masse garn med, så man kan lave sin
egen restnøgle. Når alle har lavet deres restenøgler skal der laves en strikkeprøve og
sammen øver man sig i at strikke henover knuder, så de sidder pænt. Freja medbringer en
masse af sine færdige projekter til inspiration.
Workshoppen er kl. 11-13 og man kan blive og strikke og snakke videre kl. 14-17 og hilse på
Brønshøj Strikkeklub og De kreative. Brønshøj Strikkeklub mødes tirsdage kl. 19-21 og fra
6. juni begynder mødes de fast i Rytterskolen i stedet for i Kulturhuset Pilegården.
Sidst men bestemt ikke mindst lyder en anden nyhed på strikkefronten at en strikkefestival
rammer Brønshøj i det nye kulturhus i Brønshøj Gamle Skole 24.-26- maj 2024. En række
arrangementer med fokus på strik finder sted indtil da.