Så har Husum fået ny formand efter Johnny Nielsen

På en generalforsamling tidligere på ugen fik Husum Boldklub ny formand – og det blev Emil Brix Ohmann, som så skal følge den afgåede formand Johnny Nielsens succes på posten op.

 

En af vore friske læsere, Frederik, har sendt os dette billede fra generalforsamlingen, hvor Emil Brix Ohmann takker for valget. – I kan da ikke bringe et 10 år gammelt billede, skriver Frederik tillige, og det har han helt ret i. Men netavisen vil snarest bringe en historie med den nye formand og med helt friske billeder.

Men der er ingen tvivl om, at Ohmann er det helt rigtige valg. Han er Husum mand om en hals og har gennem tiden bestridt flere hverv indenfor klubben. Vi skal nok komme nærmere ind på ham senere, men blot her konstatere, at den nye bestyrelse fik følgende sammensætning:

Formand: Emil Brix Ohmann
Næstformand: Mads Nørballe
Kasserer: Johnny Nielsen
Sekretær: Karen Schack
Medlem: Claus Honoré
Medlem: Iben Arnstrøm Johnsen
Medlem: Daniel Lima
Medlem: Alex Kirkeberg
Ungdomsformand: Tony Christensen
Ungdoms repræsentant: Anders Hein Pedersen
1.Suppleant: Jan Nilson
2.Suppleant: Stina Frigaard
– Tak til medlemmerne for tilvalget som ny formand sagde Ohmann efter generalforsamlingen. – Det er mig en stor ære, at kunne repræsentere den klub, der betyder så meget for mig. En stor tak, skal også lyde til afgående formand Johnny Nielsen, det glæder mig at du tager endnu en tørn, nu som kasserer. Vi glæder os til at starte arbejdet og hilse på alle medlemmerne.