Så røg den fornøjelse !

Mange har benyttet sig af lejligheden til at parkere på kæmpepladsen ved Husum Torv, på den grund hvor der snart skal opføres en ny ejendom. Det var jo muligt, efter at pladsen blev ryddet og jævnet for nogle uger siden. Der er jo oceaner af plads, og man generede ingen ved at holde der.

Men det er altså slut nu. Parkeringsguruen Q-Park har atter sørget for, at man nu kun kan sætte en bil på de mange kvadratmeter, hvis man betaler for det. Ellers vanker der bøde, når firmaets kontrollør kommer forbi. Og det skal nok ske nogle gange om dagen !!

 

                     

 

Så til alle som har kunnet glæde sig over en gratis parkeringsplads – i hvert fald indtil man påbegynder opførelsen af den nye ejendom og ellers skal inddrage grunden til andet – bad luck og held og lykke med at finde en ny mulighed.  

         Hold godt øje med skiltene. De står spredt over hele pladsen