Lidt lokal filmhistorie 2: "Gøjsen" kunne ikke redde Fyrtårnet & Bivognen..
LIDT LOKAL FILMHISTORIE: AF JØRGEN-RICHARD LUND
“Gøjsen” kunne ikke redde Fyrtårnet & Bivognen
Lau Junior (kælenavn: “Gøjsen”) kunne ikke redde Fy & Bi. Eller rettere – han fik aldrig chancen !
Da hans far, Lau Lauritzen Senior var gået “død” – personlige sorger, problemer – fik Junior en chance med “Krudt og Knald” 1931. Her stod han for såvel manuskript som fotografering.
For en gangs skyld er det Fy & Bi, som selv erobrer pigerne Nina Kalchar og Marguerite Viby. I “Kantonnement” 1931 står Lau Junior også for fotograferingen, men manuskriptet er tynget af faderen og Alice O’Fredericks. Det samme skete i “Han, Hun og Hamlet”, og Junior blev endda vraget som fotograf til fordel for den mere erfarne, men “konservative” Carlo Bentsen.
Fyrtårnet, Bivognen, Lili Lani og Marguerite Viby som en meget højtidelig kvartet fra “Krudt og Knald” ..
Endelig stod Lau Junior og Alice O*Fredericks i 1932 for drejebogen til wienerfilmen “Lumpenkavaliere”, (“Glade Gøglere”).
Men tiden var ude for succesrige d a n s k e Fy & Bi-film, og Junior helligede sig arbejdet på ASA.
Langt senere kunne man have reddet den nationale arv. Havde Danmarks Radio og Filmmuseet støttet Lau Junior, var der stor mulighed for en reel dansk gengivelse.
Opvokset med sin faders film var han nok den eneste, som formåede en ægte dansk tilrettelæggelse og klipning – renset for brugernationernes, (især tyskernes) specielle behov og problemer.
Junior var så absolut interesseret i sin faders arbejde. Da jeg i 1948 stod for filmoptagelser og filmforevisninger i den store internationale lejr på Bellahøj, ville jeg præsentere “Don Quixote”-filmen – gerne med en introduktion ved Junior. Han var meget imødekommende, men desværre på udenlandsrejse, da tidspunktet blev endeligt fastlagt.
Som maritim rådgiver havde min formand i Søværnets Filmudvalg, kommandørkaptajn Søren Laub haft et nært samarbejde med Junior, hvis arbejdskraft og ildhu, han beundrede.
“Gøjsen”, der tidligt ønskede at lave seriøse film, var åben for en statslig filmskole og kunstnerisk motiveret filmstøtte.
Lad os håbe, at nutidens realisering af hans håb – Det Danske Filminstitut – vækker en ungdom, som har mod på at vedgå sin arv.
JRL