Husum hentede endnu et point efter 2-2 i Emdrupparken mod KFUM
Ja, ja to kampe som ubesejret, det er da altid bedre end ingenting. Husum spillede søndag eftermiddag uafgjort 2-2 på udebane i Emdrupparken mod KFUM efter en god fight, hvor de blåhvide viste, at skuden er ved at vende.
Husum førte både 1-0 og 2-1, men desværre lykkedes det for hjemmeholdet at udligne begge gange. Christoffer Sisbo bragte Husum foran små fem minutter før pausen, men bare et par minutter ind i 2. halvleg udlignede KFUM til 1-1. Det slog dog ikke de blåhvide ud, og efter 57 minutter scorede Nicolai Nielsen til ny Husum føring 2-1. Imidlertid lykkedes det igen for KFUM’erne at udligne bare 12 minutter før tid til slutresultatet 2-2. Men gode takter fra Husum, og vi kan se frem mod næste opgave, som venter på lørdag kl. 14.15, hvor Køge Nord FC kommer på besøg.