IF Stadion kommer ikke til at spille mere i år !

                     

Så er det afgjort, at vore lokale håndboldherrer fra IF Stadion ikke kommer til at spille mere i år. 2. division genoptages først til januar, og her skal Stadion spille to kampe. Det vil altså sige, at det blot blev til fem kampe i efteråret –

og det har givet følgende stilling:

HOLDNAVN K V U T +/- P
1 Roskilde Håndbold 5 4 0 1 139 – 119 8
2 Køge Håndbold 4 3 1 0 104 – 83 7
3 IF Stadion 5 3 1 1 124 – 117 7
4 TMS Ringsted A/S 2 5 3 0 2 131 – 127 6
5 FIF 4 2 1 1 91 – 88 5
6 Ajax København 2 4 1 2 1 96 – 96 4
7 TIK – Taastrup 4 2 0 2 103 – 107 4
8 Furesø Håndboldklub 5 1 2 2 116 – 126 4
9 Rødovre HK 5 2 0 3 137 – 136 4
10 HØJ 2 4 1 0 3 96 – 105 2
11 Hvidovre IF 4 0 1 3 90 – 117 1
12 Næstved/Herlufsholm 3 0 0 3 72 – 78 0

 

DHF har bestemt, at der i resten af turneringen kun skal spilles seks kampe således, at alle klubber har mødt hinanden en enkelt gang. Og det er jo faktisk godt for Stadion, fordi det jo i efteråret er blevet til sejre over tre af de farligste konkurrenter til oprykningen, FIF, Roskilde og Næstved. De resterende kampe i foråret spille således – to i januar – en i februar og tre i marts.

Stadions formand – her sammen med sponsor Bettina Wuust Lohse, REMA 1000 – er ganske godt tilfreds

– Når det nu ikke kan være anderledes, er vi såmænd nogenlunde tilfreds, siger Stadions formand Allan Juhl Jensen til netavisen. – Det er med undtagelse af Køge ikke på papiret de stærkeste klubber, vi mangler at møde, så vi går ind i det nye år med optimisme.