IF Stadions 2. hold spillede sig i 3. division !
Der var stor glæde og begejstring i ECV-hallen, da IF Stadions 2. hold med stor overbevisning spillede sig i 3. division med en sikker sejr på 28-16 over KFUM. En fantastisk præstation efter en flot sæson, hvilket jo så er ensbetydende med, at vor lokale håndboldklub har to divisionshold, nemlig et i 2. og et 3. division – hvilket er meget bemærkelsesværdigt. Så kæmpe tillykke her fra 2700-netavisen – vi glæder os til at følge de to divisionshold i næste sæson !
Fotograf Thomas Løser har taget en række billeder fra den afgørende kamp, hvor jubelen for alvor kunne bryde løs !