IF Stadions pokaleventyr sluttede onsdag aften

Team Sydhavsøernes stærkeste mandskab var for stor en mundfuld for Stadion, der røg ud med hele 21-31 i onsdag aftens pokalkamp i ECV-hallen.

Starten var ikke sjov for hjemmeholdet, der hurtigt kom bagud 1-5

Det var samtidig den første “vigtige” kamp vore lokale håndboldspillere spillede siden Coronakrisens start, og så kan man bare glæde sig over at have fået en god gang træning mod et hold, der set over hele kampen var bedst. Gæsternes forsvar var ikke under 190 cm. høje, og især i kampens start var det svært for Stadion at komme til de rigtige chancer. Kun i perioder formåede hjemmeholdet at vise styrke, og når det skete, fik de halet ind på Sydhavsøerne.

Efter pausen startede Stadion lovende og kom op på 12-12, inden det hele brød sammen

Ved pausen stod det 9-12, men efter bare fem minutter i anden halvleg fik Stadion udlignet, og meget så lovende ud. Imidlertid blev det ved det. Gæsterne fik igen fat og øgede forspringet så meget, at alle i ECV-hallen var klar over, hvad klokken havde slået. Det gav anledning til lidt eksperimenter fra træner Thomas  Schou, hvilket dog ikke pyntede mere på slutresultatet, som blev 21-31.

Træner Thomas Schou giver lige sine spillere de sidste dessiner, men lige meget hjalp det

Dermed sluttede pokalturneringen for Stadions vedkommende, og så kan man helt koncentrere sig om den stærke 2. division, der nu venter forude.

                                 

Her er Stadions Michael Jensen røget i nettet, men det talte ikke i regnskabet

Omkring 150 tilskuere overværede pokalkampen, som godt nok var en hed omgang.