Stadion rejste sig flot og vandt knebent men fortjent i Korsør 22-21 !
Så længe der er liv, er der håb. og for IF Stadion må det være indprentet i underbevidstheden hos spillerne. For der bliver fortsat kæmpet om hver en bold, og selvom spillet ikke er optimalt, så giver gejsten bonus.
Således vandt de gule eftermiddagens kamp på udebane mod Korsør/Tårnborg HK med 22-21, og det betyder, at Stadion stadig har føling med SUS Nyborg, selvom fynboerne vandt en ny sikker sejr på hjemmebane med hele 36-25 over TMS Ringsted2.
Næste opgave er næste søndag kl. 14.30 i ECV-hallen, hvor Køge Håndbold kommer på besøg. Samme dag et andet sted i hovedstaden spiller SUS mod Ajax, og kunne det ikke være morsomt, hvis Ajax kunne give Stadion en håndsrækning ?! Meget kan ske endnu !