Sportsglad ejendomsmægler overtager RealMæglerne i Brønshøj
Selvom vi er midt i Tour de France og Wimbledon, sker ting på boligmarkedet i 2700 Brønshøj. Således har en sportsglad ejendomsmægler, Kasper Agerbo Bech her pr. den 15. juli overtaget RealMæglerne på Frederikssundsvej 179B.
Netavisen var lige forbi for at byde den nye mægler velkommen, og vi kunne i sandhed konstatere, at det er en person, der er lige så vild med sport som med at sælge boliger. Og det siger ikke så lidt.
Hvad med f.eks. et slogan som dette:
Sæt dig ved ringside og lad os tage kampen på boligmarkedet for dig – så undgår du knubsene ..
Selvfølgelig serveret med et glimt i øjet men alligevel – budskabet er ikke til at tage fejl af.
Selv siger Kasper –
En vellykket bolighandel kræver tre ting: kendskab til markedet, stærke forhandlingsevner og mere end et grundlæggende kendskab til reglerne. Det hele vil man finde her hos RealMæglerne i Brønshøj. Vi kender nemlig boligmarkedets hemmeligheder, som består af langt mere end rentesatser og lokalplaner.
Og selvom markedet konstant ændrer sig, ryster vi aldrig på hånden. For vi tager afsæt i mere end 20 års erfaring på området. Og det kommer vores kunder til gode. Hos os er der ingen kedelige overraskelser, og man kan derfor med ro i maven lade os om at ’jagte guldet’.
Kasper – RealMægler i Brønshøj – Husum og Herlev
Så hvad enten man søger at købe eller sælge sin bolig, så sikrer vi, at spillets gang falder ud til vores klients fordel. Og det gør vi altid i god stil – ingen sure miner efter endt handel.
Hvad enten man står og skal sælge eller købe bolig, er der mange regler og paragraffer, der skal være styr på gennem hele processen, fortsætter Kasper.
Fremvisning alle ugens 7 dage – efter aftale.
– Når vi siger, at vi går linen ud for vores klienter – så mener vi det. Derfor arbejder vi gerne, når de har tid. Eneste det kræver, er en forudgående aftale, slutter Brønshøjs nye RealMægler.