Stadion kører videre - bankede Furesø Håndbold ude med 32-25
Vore lokale håndbolddrenge fortsætter succesen her i efteråret. Således vandt IF Stadion lørdagskampen i Værløse Hallen mod Furesø Håndbold med 32-25 efter 18-9 ved pausen. Dermed bevarer holdet 1. pladsen i 2. division.
Det er blevet til seks sejre ud af syv mulige, og det Stadion viste i de første 30 minutter i lørdagens udekamp mod Furesø var ganske enkelt drømme håndbold. Ja årets bedste uden tvivl. Det holdt også i cirka 10 minutter ind i 2. halvleg, hvor forspringet var øget til 24-12, men så gik der lidt overmod og stjernehåndbold i den, og det betød, at hjemmeholdet fik halet ind, så Stadion kun førte med seks mål. Det var dog Brønshøj mandskabet der sluttede af med sejrsmålet til 32-25.
Nu er der lagt op til et brag af en kamp på lørdag, når Køge kommer på besøg. Men som det kører for de gule Stadion spillere lige nu, så skal sjællænderne stå tidligt op, hvis de vil prøve på noget !!
Foto: Thomas Løser