Ugens fugl i netavisen: Blishønen - en fighter gør klar til vinteren

Blishøns er nemme at kende på deres kokssorte fjerdragt og den karakteristiske hvide pande, der har givet den sit navn. Ud over mosens egen bestand er der også kommet et større antal ned til os fra mellem Skandinavien. Det hænger sammen med, at vintrene er for hårde så langt mod nord.

Går man en tur på stierne rundt om mosen, kan man se og høre flere hundrede blishøns ude på vandet i selskab med mosens øvrige vandfugle som troldænder og svaner.

Alle disse fugle lever af de mange bundplanter og smådyr som mosen er så rig på. Den får fat i føden ved at dykke ned mod bunden hvor den så fylder maven med den næringsrige mad. Det er vigtigt for blishønen at alle depoter i kroppen er fyldt helt op, hvis der skulle opstå strenge tider med kulde og is. Hvis mosen begynder at ise til, kan man se store flokke i våger med frit vand.

Her ligger de så og tærer på de fedt reserver, de fået opbygget, og venter på at isen igen tør. Hvis mosen fryser helt til, flyver de ud til havet, hvor man kan opleve flokke på flere tusinde fugle især i Køge bugt. Det er kun i vinterhalvåret, at blishøns er så sociale. De er ellers kendt for at være meget aggressive og territoriehævdende over for både artsfælder og andre mosefugle. Hannerne udkæmper drabelige kampe, og de formår at jage langt større fugle væk fra deres redepladser. Faktisk har voksne blishøns reelt ingen naturlige fjender, mens de er i mosen.

Derimod går en den af ungerne tabt og ender som føde for rotter og store måger. Eneste virkelige fare er en lang streng vinter, men det hører jo efterhånden til sjældenhederne, selvom noget i dag kan tyde på, at en sådan venter lige om hjørnet.