Ugens fugl i netavisen: Sølvmågen mosens skraldemand.

Sølvmågen er en af mosens store fugle med et vingefang på over 150 cm. Den er dermed Danmarks næststørste måge kun overgået svartbagen der har et vingefang på 170 cm. Man kan møde sølvmågen året rundt i Utterslev mose men den ses også siddende på tagene i af høje bygninger i både Husum og Tingbjerg.
Svartbag
  Tekst og foto: Christian Christensen 
Vil man være helt sikker på at se den skal man bare gå en tur langs mosen ved Pilesvinget. Her er der masser af de langt mindre hættemåger men sølvmågen skiller sig klart ud på grund af sin størrelse.
To voksne sølvmåger
Sølvmågen yngler ikke i mosen men en af Danmarks største kolonier ligger på Saltholm ude i Øresund og det er fugle herfra vi ser her hos os. De voksne fugle har en fin hvid og sølvgrå fjerdragt med et kæmpe næb. De unge fugle er brun-melerede men ligner derud over de voksne.
Ung sølvmåge
En sølvmåge er først helt færdig udfarvet når den er 4 år gammel. Det er ikke alle der er lige begejstrede for at vi har disse store måger i mosen og det hænger sammen med at de gør et pænt indhug i bestanden af andefugle. Rigtig mange ællinger bliver taget af sølvmågerne. På samme måde går det hårdt ud over fuglebestanden på Christiansø hvor især alkefugle og edderfugle må stå for skud. I 70’erne reducerede myndighederne bestanden på Saltholm men det var for at mindske risikoen for flytrafikken fra Kastrup lufthavn. Sølvmågen deler vandene også blandt fuglekiggere ligesom det også gælder for skarven.
Voksen hættemåge
På den en side kan man argumentere med at naturen må gå sin gang. Omvendt kan vildtpleje godt give mening. Som tingene er lige nu er der ikke behov for noget drastisk, mosen hviler godt i sig selv med masser af andefugle. Lige nu er der faktisk 2 af førnævnte svartbager i mosens del 1 der ligger tæt på 2700. Denne kæmpemåge har som navnet antyder helt sort overside.