Vær opmærksom på at der igen skal bruges P-skive, når man parkerer ved Grøndal MultiCenter
Ja hvem skulle have troet, man en dag kunne komme til at glæde sig over, at P-skiven igen er taget brug ved Grøndal MultiCenter. Men den store parkeringsplads har i den grad været misbrugt af biler, som ikke havde noget at gøre der, og det betød, at centrets brugere ofte kunne have svært ved at finde en P-plads.
Så nu har man genindført begrænset parkering på hele anlægget, og det vil sige, at man kan holde med sin bil i maks. fire timer, Der er hængt advarsler op her og der i centret, men vi synes også lige, vi ville komme med et lille vink om de ændrede forhold.
Så husk P-skiven fremover.