Vi nærmer os Sommerfesten i præstegårdshaven
I mere end 100 år har Sommerfesten været et festligt mødested for både nye og tidligere Brønshøj-borgere – og den 13. juni går det løs igen ! Kun vejret kan ødelægge den festlige tradition – så lad os håbe solen skinner på arrangementet.
Flere end 100 frivillige, anført af Menighedssamfundet og FDF K25 fylder haven med salgsboder, tombolaer, loppemarked, FDF-aktiviteter og snobrødsbål og andre muligheder for at spise og drikke. Der er musikalsk underholdning og optræden, og de lokale handlende bakker op med gevinster mv. – alt sammen for at rejse penge til det frivillige arbejde blandt børn, unge og ældre.
Og entréen koster stadig kun symbolske 2 kroner.
Vejret har få gange ødelagt den årlige begivenhed, men kigger man på vejrudsigten, så er der mulighed for ganske godt vejr – vi krydser fingre for det !