Vingegaards store hyldest i København - Netavisen var der også ...
Er der nogen, som har bundet landet sammen i ferien, så er det Jonas fra Glyngøre. Hans flotte indsats og sejr i Tour de France gjorde mange sure regn- og blæsevejrsdage nemmere at komme igennem. For cykelentusiast eller ej, så måtte vi alle bare følge med.
Foto: Hasse Ferrold
Og onsdag blev han så behørigt hyldet i København. Først med køretur fra lufthavnen til Rådhuspladsen. Så på rådhuset, hvor han på balkonen modtog folkets kærlige hyldest fra en imponerende fyldt rådhusplads. Derpå receptionen på selve rådhuset med taler og rådhuspandekager, og så bagefter over i Tivoli hvor endnu en kæmpe skare jublende danskere tog imod Tour de France helten. Hele vejen havde Janus sin elskede Trine og lille Frida med. På rådhuset og i Tivoli var der endvidere flere af de danske ryttere med, som deltog i det overståede cykelløb.
Netavisens fotograf tog disse skønne glimt fra en fuldstændig eventyrlig dag for hele Danmarks Janus !
Hvem havde forestillet sig, at Jonas Vingegaard skulle stå på talerstolen i den store rådhussal og holde tale
Og naturligvis skulle Jonas foreviges med Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen
Der blev også skrevet i gæstebogen. Her mens Trine og lille Frida ser til
Og så gik turen til Tivoli. Her ses Jonas på vej til folkemængdens store hyldest foran friluftsscenen
De af de danske ryttere som havde mulighed for at deltage var naturligvis med – her på scenen i Tivoli
En glad og træt Jonas Vingegaard da afslutningen på hans livs store dag nærmede sig. Torsdag skulle han på den igen – i sin hjemstavn i det nordjyske.